Regeringen har sendt et lovforslag i høring, der skal sikre fuld efterlevelse af EU’s arbejdstidsregler. Forslaget indfører en generel pligt for arbejdsgivere til at registrere medarbejderes daglige arbejdstid og åbner for individuelle aftaler om at fravige den gennemsnitlige arbejdstidsgrænse under snævre betingelser. Initiativet udspringer af EU-Domstolens praksis, som kræver et objektivt, pålideligt og tilgængeligt system til opgørelse af arbejdstid.
Krav om registrering af arbejdstid
Arbejdsgivere får frihed til at vælge løsning, men systemet skal kunne måle den enkelte medarbejders daglige arbejdstid og understøtte overholdelse af reglerne om hviletid og maksimal ugentlig arbejdstid. Medarbejdere skal have adgang til egne registreringer. Behandling af oplysninger skal ske i overensstemmelse med GDPR og eventuelle kontrolaftaler, og data foreslås gemt i fem år efter udløbet af den fire måneders referenceperiode.
Arbejdsgiveren har dokumentationsansvaret og kan inden for ledelsesretten fastlægge metode og processer, forudsat at kollektive overenskomster og arbejdsretlig praksis respekteres. Løsningen kan være digital eller analog, så længe den opfylder kravene om objektivitet, pålidelighed og tilgængelighed og sikrer sporbarhed.
Opt out og undtagelser
Lovforslaget giver mulighed for individuelle aftaler om at fravige blandt andet 48-timers reglen, reglerne om pauser ved arbejde over seks timer og visse regler om natarbejde. Hjemlen til at indgå sådanne aftaler skal etableres overenskomstmæssigt, og de konkrete rammer fastsættes i loven for at sikre enhedlig beskyttelse.
Adgangen er begrænset til medarbejdere omfattet af overenskomstbestemmelser om rådighedsvagter, som varetager samfundskritiske funktioner. Arbejdstiden må efter aftale ikke overstige 60 timer i gennemsnit pr. uge, og samtykke kan til enhver tid tilbagekaldes uden negative følger for medarbejderen. Derudover foreslås undtagelser fra lovens anvendelsesområde for medarbejdere, hvis arbejdstid ikke måles eller fastsættes på forhånd, samt for ansatte, der selv kan tilrettelægge arbejdstiden, herunder ledelsesfunktioner.
Implementering og næste skridt
Virksomheder bør tidligt kortlægge arbejdsprocesser og vælge en registreringsløsning, der opfylder de tekniske og organisatoriske krav. Det anbefales at opdatere interne politikker, kontrolaftaler og privatlivsmeddelelser, etablere rollebaseret adgang og sikkerhed samt planlægge slettefrister i overensstemmelse med opbevaringspligten.
Lovforslaget forventes fremsat med henblik på ikrafttræden pr. 1. januar 2024. For at reducere implementeringsrisici bør arbejdsgivere forberede drift, uddannelse og dokumentation nu, herunder sikre, at datahåndtering og bevisføring kan modstå myndighedstilsyn og eventuelle tvister.
