Et bredt flertal i Folketinget har vedtaget ændringer, der skærper indsatsen mod seksuel chikane. Reglerne tydeliggør arbejdsgivers pligter, udvider den krænkedes muligheder for at kræve erstatning og hæver godtgørelsesniveauet i grove sager.
Skærpede pligter og ansvar
Ligebehandlingsloven præciseres, så arbejdsgiver udtrykkeligt skal sikre et chikanefrit arbejdsmiljø. Den krænkede kan derudover søge tortgodtgørelse direkte fra den medarbejder, der har udøvet chikanen, sideløbende med et krav mod arbejdsgiver.
Godtgørelsesniveauet forhøjes med en tredjedel i grove tilfælde, herunder hvor den krænkede er i en særlig udsat position som elev eller lærling. Der indføres samtidig ikke-udtømmende kriterier til brug for udmåling, hvor arbejdsgiverens forebyggende indsats, herunder klare personalepolitikker, kan tillægges vægt.
De væsentligste materielle ændringer kan sammenfattes således:
- Sproglig opdatering af begrebet til “seksuel chikane”.
- Udtrykkelig pligt til chikanefrit arbejdsmiljø i ligebehandlingsloven.
- Mulighed for tortkrav direkte mod den krænkende medarbejder.
- Forhøjet godtgørelsesniveau i grove sager.
- Kriterier for udmåling med vægt på forebyggende tiltag.
- Oplysningspligt for ledere og ansatte ved kendskab til sager.
- Lempelse af fristen for at hæve uddannelsesaftale ved chikane i erhvervsuddannelser.
Proces og bevis
Domstole og nævn kan lægge vægt på partsforklaringer ved vurderingen af, om der er påvist faktiske omstændigheder, der skaber en formodning for seksuel chikane. Dette understøtter den særlige bevisbyrderegel i ligebehandlingssager og skal sikre en mere forudsigelig praksis.
Reglerne trådte i kraft kort efter vedtagelsen i marts 2023. Arbejdsgivere bør opdatere politikker, procedurer og træning for at dokumentere forebyggelse og korrekt håndtering. Læs lovforslaget hos Folketinget her.
