Arbejdsrettens retsformand har pålagt en virksomhed en arbejdretlig bod på 40.000 kr. for misbrug af ledelsesretten og organisationsfjendtlig adfærd. Baggrunden var en intern bødeordning og e-mails til medarbejderne, som både var uproportionale og lagde pres på medarbejderne i forhold til kontakt med deres faglige organisation.
Ulovlig bødeordning
Virksomheden leverede ydelser til en kommune, hvor kontrakten krævede uniform og synligt ID-kort. Kommunen kunne udstede en bod på 5.000 kr. til virksomheden ved manglende efterlevelse. Som reaktion på gentagne overtrædelser indførte virksomheden en ordning, hvorefter medarbejdere skulle betale kommunens bod samt interne bøder, og ved gentagne forseelser kunne bortvises.
Retsformanden fandt, at ordningen ikke var sagligt begrundet og stred mod proportionalitetsprincippet. En arbejdsgiver kan ikke overvælte en ekstern bod på medarbejderen eller pålægge interne bøder af denne karakter. Manglende efterlevelse af påklædningsregler skal håndteres med almindelige ansættelsesretlige reaktionsmidler, såsom indskærpelse, advarsel eller – i grovere gentagelsestilfælde – bortvisning.
Organisationsfjendtlig kommunikation
Efter at en medarbejder havde kontaktet FOA, udsendte ledelsen skarpe e-mails, som bl.a. truede med bortvisning ved manglende uniform eller ID-kort og signalerede, at bøder for bl.a. manglende ID, fartoverskridelser og parkering ville blive videreført til medarbejderen. Kort efter blev bødeordningen formelt trukket tilbage, men ledelsen udsendte samtidig kommunikation, der indirekte talte FOA ned.
Arbejdsretten vurderede, at e-mailkorrespondancen udgjorde et betydeligt pres for ikke at kontakte den faglige organisation og dermed organisationsfjendtlig adfærd. Dette, sammenholdt med den ulovlige bødeordning, begrundede boden på 40.000 kr. Misbruget af ledelsesretten bestod både i de uforholdsmæssige sanktioner og i kommunikationen, der påvirkede foreningsfriheden.
Afgørelsen understreger tre pointer: Disciplinære reaktioner skal være saglige og proportionale; økonomiske sanktioner mod medarbejdere kræver klar hjemmel og er som udgangspunkt uegnede; og arbejdsgivere må aldrig – direkte eller indirekte – fraråde kontakt til eller medlemskab af den overenskomstbærende organisation.
