Fra årsskiftet ændres arbejdsgiveres forpligtelser på tre centrale områder: Store bededag er afskaffet med deraf følgende lønkompensation, barselsreglerne udvides for solo- og sociale forældre, og pr. 1. juli 2024 bliver arbejdstidsregistrering obligatorisk. Arbejdsgivere bør allerede nu tilpasse kontrakter og politikker.
Afskaffelse af store bededag og lønkompensation
Med afskaffelsen af store bededag skal månedslønnede som udgangspunkt arbejde på den tidligere helligdag, og den forøgede arbejdstid kompenseres via et løntillæg fastsat i lov om konsekvenser ved afskaffelse af store bededag som helligdag. Arbejdsgiver kan vælge mellem to udbetalingsmodeller: enten løbende med den faste månedsløn eller samlet to gange årligt. Uanset model påhviler bevisbyrden for korrekt udbetaling arbejdsgiver.
Timelønnede er som udgangspunkt ikke berettiget til særskilt tillæg, da de aflønnes for faktisk arbejde og eventuel overtid på dagen. Det er endnu uafklaret, om medarbejdere ansat efter 1. januar 2024 har krav på tillægget; vurderingen kan afhænge af omfattethed af lovgivning, overenskomster, kutymer eller aftaler, der før ændringen gav frihed eller kompensation. Spørgsmålet kan forventes prøvet ved domstolene. Arbejdsgiver skal skriftligt oplyse medarbejdere om ændrede løn- og arbejdsvilkår, fx via tillæg til kontrakten.
Nye barselsrettigheder for solo- og sociale forældre
De nye regler giver soloforældre adgang til at overdrage ikke-øremærket orlov til nære familiemedlemmer, herunder forældre og søskende over 18 år, samt – ved dødsfald – den afdøde forælders forældre og søskende. I familier med mere end to forældre kan de retlige forældre overdrage ikke-øremærket orlov til sociale forældre, fx ægtefælle eller samlever, en kendt donor eller donorens ægtefælle med en forældrelignende relation.
Modtagere af overdraget orlov får ret til fravær fra arbejdet i orlovsperioden. Arbejdsgivere bør gennemgå barselspolitikker, sikre administrative processer for orlovsoverdragelse og tage stilling til eventuel løn under fravær.
Obligatorisk registrering af arbejdstid
Fra 1. juli 2024 skal alle arbejdsgivere have et system, der registrerer medarbejderes arbejdstid på en objektiv, pålidelig og tilgængelig måde. Medarbejdere skal kunne tilgå egne registreringer, og data skal opbevares i fem år. Loven stiller ikke krav til et bestemt systems design; registrering af afvigelser fra en fast plan kan være tilstrækkeligt.
Formålet er at sikre overholdelse af reglerne om maksimal ugentlig arbejdstid samt daglig og ugentlig hviletid. Snævre undtagelser kan omfatte ansatte, hvis arbejdstid ikke kan måles eller fastsættes på forhånd, ansatte med selvtilrettelagt arbejdstid eller ledende funktioner. Fortolkningen er indskrænkende, og eventuelle undtagelser skal fremgå af den enkelte ansættelseskontrakt. Overenskomstparter kan aftale opt-out inden for rammerne af gældende regler. Virksomheder bør derfor både implementere et egnet system og opdatere kontrakter, hvor det er relevant.
