Ensretning af undtagelsen for selvtilrettelæggere
Beskæftigelsesministeriet har sendt ændringer til hviletidsbekendtgørelsen og bekendtgørelsen om systematisk arbejdsmiljøarbejde i høring. Formålet er bl.a. at ensrette undtagelsen for de såkaldte selvtilrettelæggere på tværs af arbejdstidsloven og hviletidsreglerne samt at indarbejde arbejdstidsregistrering i arbejdsmiljøsamarbejdet.
Efter udkastet kan en medarbejder undtages som selvtilrettelægger, hvis arbejdstiden enten ikke kan måles eller fastlægges på forhånd, eller hvis medarbejderen selv kan tilrettelægge sin arbejdstid, og hvis vedkommende samtidig kan træffe selvstændige beslutninger eller har ledelsesfunktioner. Samme kriterier skal gælde både for undtagelsen fra 11-timers reglen og ugentligt fridøgn efter hviletidsbekendtgørelsen og for undtagelsen i arbejdstidsloven. Overholdelse af de generelle principper om beskyttelse af sikkerhed og sundhed er en forudsætning.
Hvis betingelserne er opfyldt, vil medarbejderen også være undtaget fra kravet om registrering af daglig arbejdstid. Det pålægger arbejdsgivere at foretage en konkret vurdering af stillinger med betydelig autonomi og ledelsesansvar og dokumentere grundlaget for undtagelsen.
Hviletid, rådighedsvagter og kompenserende hvile
Udkastet til hviletidsbekendtgørelsen tilpasses nyere praksis fra EU-Domstolen og danske domstole. Det præciseres, at rådighedsvagter på arbejdspladsen ikke kan udgøre hviletid. Rådighedsvagter uden for arbejdspladsen kan efter omstændighederne heller ikke udgøre hviletid, hvis tilkaldshyppighed eller responstider reelt begrænser hvilemønstret.
Endvidere foreslås det, at kompenserende hviletid skal afvikles i umiddelbar forlængelse af den arbejdsperiode, som udløser retten hertil. Reglerne skærper behovet for planlægning af vagter og bemanding, særligt i funktioner med hyppige tilkald, så overtrædelser af hvilekrav undgås.
Arbejdsmiljøsamarbejde og implementering
Bekendtgørelsen om systematisk arbejdsmiljøarbejde foreslås ændret, så oplysninger om hviletid, baseret på de lovpligtige arbejdstidsregistreringer, indgår i samarbejdet om sikkerhed og sundhed. Udkastet fastlægger ikke en bestemt model for, hvordan data skal anvendes, hvilket giver fleksibilitet, men stiller krav til, at arbejdsgivere kan udlede relevant hvileinformation af deres registreringspraksis.
Virksomheder bør derfor sikre, at deres tidsregistreringssystemer og interne processer understøtter overvågning af hviletid og pauser, og at arbejdsmiljøorganisationen løbende inddrages. Samtidig bør kriterierne for at klassificere ansatte som selvtilrettelæggere afklares og kommunikeres, så undtagelser anvendes korrekt. De foreslåede ændringer lægges op til at træde i kraft den 1. juli 2024 i sammenhæng med reglerne om registrering af arbejdstid, undtagelser for selvtilrettelæggere og muligheden for kollektive aftaler om opt-out af 48-timers reglen i forbindelse med rådighedsvagter.
