Landsrettens resultat og hovedpointer
Vestre Landsret har fastslået, at en arbejdsgiver hæfter for seksuel chikane begået mod en medarbejder på en større byggeplads, selv om krænkende handlinger også blev udført af ansatte hos andre virksomheder. Malerfirmaet blev dømt til at betale både godtgørelse efter ligebehandlingsloven og erstatning efter erstatningsansvarsloven.
Retten lagde vægt på, at gentagne tekster og tegninger med klart seksuelt indhold var målrettet malersvenden og overskred, hvad man som medarbejder skal tåle. Ledelsen vidste eller burde have vidst, at chikanen stod på, men iværksatte ikke tilstrækkelige og vedvarende tiltag til at stoppe den eller følge op på medarbejderens psykiske belastning.
Retsgrundlag og begrundelse
Efter ligebehandlingsloven skal arbejdsgiveren sikre et arbejdsmiljø uden seksuel chikane. Samtidig indebærer arbejdsmiljølovgivningen en pligt til at forebygge og håndtere risici i det psykiske arbejdsmiljø. Landsretten fandt, at malerfirmaet tilsidesatte begge pligter, idet de begrænsede tiltag ikke standsede chikanen, og der hverken skete effektiv undersøgelse, konsekvent opfølgning eller tilstrækkelig støtte til den berørte medarbejder.
Retten lagde desuden til grund, at chikanen udløste en psykisk arbejdsskade, som var årsag til en længerevarende sygemelding. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring havde anerkendt skaden, og Ankestyrelsen havde stadfæstet afgørelsen. Dermed var den fornødne årsagssammenhæng dokumenteret.
Konsekvensen blev en godtgørelse for krænkelsen efter ligebehandlingsloven samt erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og godtgørelse for svie og smerte efter erstatningsansvarsloven. Afgørelsen illustrerer, at økonomiske krav kan kumuleres, når både diskriminations- og erstatningsretlige betingelser er opfyldt.
Betydning for arbejdsgivere
Dommen tydeliggør, at arbejdsgiverens ansvar rækker ud over egne ansatte, når arbejdet udføres i miljøer med flere aktører, som på byggepladser. Pligten omfatter forebyggelse, effektiv undersøgelse af hændelser, konsekvent håndtering af krænkere og løbende opfølgning på den berørte medarbejders trivsel. Et enkeltstående tiltag, som fx at overmale krænkende tekster, er ikke nok, hvis chikanen fortsætter.
Praktisk indebærer det et behov for klare politikker mod seksuel chikane, kendte rapporteringsveje og hurtig eskalation til byggeledelse eller andre entreprenører. Dokumentation af tiltag, koordinering på tværs af virksomheder og tydelige instruks- og sanktionsspor er centrale. Endelig bør arbejdsgiveren gennemføre risikovurderinger af det psykiske arbejdsmiljø og tilbyde relevant støtte, fx psykologbistand og tilpasning af arbejdsopgaver, mens sagen undersøges.
For rådgivere og HR peger dommen på vigtigheden af at forene diskriminations- og arbejdsmiljøretlige greb med erstatningsretlig risikostyring. Tidlig, dokumenteret indsats kan både forebygge yderligere skade og reducere økonomisk ansvar, hvis en tvist ender i domstolene.
