Ny lov om ansættelsesbeviser implementerer EU-arbejdsvilkår
Et lovforslag om ansættelsesbeviser og visse arbejdsvilkår er fremsat med henblik på at gennemføre arbejdsvilkårsdirektivet. Forslaget ophæver den hidtidige ansættelsesbevislov og indfører udvidede krav til, hvilke oplysninger arbejdsgivere skal give ved ansættelse. Ikrafttrædelse er planlagt til 1. juli 2023.
Anvendelsesområdet udvides til alle lønmodtagere med mere end tre timers gennemsnitlig arbejdstid om ugen samt medarbejdere uden fastlagt arbejdstid ved ansættelsens start. Formålet er at styrke gennemsigtighed og forudsigelighed i ansættelsesforhold.
Udvidet oplysningspligt og frister
Arbejdsgivere skal fremover give flere centrale oplysninger, herunder om ordninger for overarbejde, ret til fravær med løn ud over ferie og eventuel adgang til betalt uddannelse. For medarbejdere med helt eller overvejende uforudsigeligt arbejdsmønster gælder særlige oplysningskrav, så arbejdet kan planlægges på et klart grundlag.
Fristerne skærpes, således at væsentlige oplysninger skal gives hurtigere efter ansættelsens begyndelse. En del af de grundlæggende vilkår skal nu udleveres inden for den første uge, hvilket skærper arbejdsgiveres behov for opdaterede kontraktskabeloner og HR-processer.
Nye materielle rettigheder og overgang
Lovforslaget fastsætter materielle minimumsrettigheder. Arbejdsgivers adgang til at forbyde bibeskæftigelse begrænses, prøvetid afgrænses som hovedregel til maksimalt seks måneder, og ved tidsbegrænsede ansættelser må prøvetiden ikke overstige en fjerdedel af ansættelsesperioden. For uforudsigelige arbejdsmønstre kan arbejde kun pålægges inden for angivne referencetimer og referencedage.
Eksisterende medarbejdere skal ikke have nye ansættelsesbeviser, men kan anmode om supplerende oplysninger. I så fald skal arbejdsgiver levere disse inden otte uger. Virksomheder bør derfor gennemgå standardaftaler, personalehåndbog og interne procedurer for at sikre fuld overensstemmelse ved ikrafttræden.
