Lavere jubilæumsgratiale til fleksjobber var ulovlig forskelsbehandling
Ligebehandlingsnævnet fastslog, at en arbejdsgiver handlede i strid med forskelsbehandlingsloven ved at udbetale et lavere jubilæumsgratiale til en deltidsansat i fleksjob, der på grund af handicap kun kunne arbejde få timer. Ordningen differentierede beløbet efter arbejdstid, så fuldtidsansatte modtog et højere gratiale end deltidsansatte.
Nævnet lagde til grund, at medarbejderen havde et handicap i lovens forstand, og vurderede, at den tilsyneladende neutrale praksis om beløbsdifferentiering efter arbejdstid stillede personer, der pga. handicap arbejder deltid, ringere. Arbejdsgiveren henviste til proportional løn og objektive kriterier, men kunne ikke godtgøre, at ordningen forfulgte et sagligt formål på en hensigtsmæssig og nødvendig måde. Medarbejderen blev tilkendt en godtgørelse på 2.500 kr.
Konsekvenser for arbejdsgivere
Afgørelsen viser, at personalegoder og bonuslignende ydelser, der ikke direkte er knyttet til arbejdstimer eller produktion, kan udløse indirekte diskrimination, hvis beløbet nedskaleres efter arbejdstid og derved rammer handicappede, som er bundet til deltid. Det gælder også, selv om ordningen anvendes konsekvent over for alle deltidsansatte.
Arbejdsgivere bør derfor gennemgå lønpolitik, personalehåndbog og praksis for gaver, gratialer og bonusordninger med henblik på at identificere potentielle skævheder. Hvor differentiering ønskes opretholdt, bør der foreligge en dokumenteret proportionalitetsvurdering med klar, saglig begrundelse og mindre indgribende alternativer overvejet. Afgørelsen kan desuden indikere en skærpet linje i nævnspraksis i sager om indirekte handicapdiskrimination, uanset at godtgørelsens størrelse fortsat fastsættes konkret. Samlet set understreger sagen, at neutral udformede politikker kan være ulovlige, hvis de i praksis rammer handicaprelateret deltid uden tilstrækkelig objektiv begrundelse.
