Krav om registrering af arbejdstid – lovforslag fremsat

Tidsregistrering som pligt

Folketinget behandler et lovforslag, der ændrer arbejdstidsloven som opfølgning på EU-Domstolens praksis om måling af daglig arbejdstid. Forslaget pålægger arbejdsgivere at indføre et objektivt, pålideligt og tilgængeligt system til registrering af den enkelte medarbejders arbejdstid. Ikrafttrædelsen er udskudt til 1. juli 2024 for at give virksomhederne tid til at indrette processer og systemer.

Metodefriheden er høj, men der opstilles centrale minimumskrav: Systemet skal dokumentere overholdelse af regler om hviletid og maksimal ugentlig arbejdstid, medarbejderen skal have adgang til egne registreringer, og oplysningerne skal opbevares i fem år. Formålet er at sikre effektiv kontrol med arbejdstidsreglerne og at skabe sporbarhed ved eventuelle tvister eller tilsyn.

Selvtilrettelæggere og undtagelser

Forslaget indfører en undtagelse for medarbejdere, der både ikke kan få målt eller fastlagt arbejdstiden på forhånd eller selv tilrettelægger arbejdet, og samtidig har selvstændige beslutningsbeføjelser eller udøver ledelsesfunktioner. Opfyldes begge betingelser, kan de undtages fra reglerne om maksimal ugentlig arbejdstid, natarbejde og pauser. Undtagelsen kræver, at fravigelsen fremgår udtrykkeligt af ansættelseskontrakten, og anvendelsesområdet forventes at være snævert.

Er den pågældende medarbejder desuden undtaget fra de arbejdsmiljøretlige regler om daglig og ugentlig hviletid, følger der også en undtagelse fra kravet om tidsregistrering. Klassifikationen beror på en konkret vurdering af opgaver og ansvar, ikke titler alene, og arbejdsgivere bør kunne dokumentere grundlaget for en eventuel undtagelse.

Opt-out fra 48-timers reglen og ikrafttræden

Lovforslaget åbner for, at de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter kan aftale rammer i overenskomster, så der på det pågældende område kan indgås individuelle opt-out aftaler fra 48-timers reglen. Modellen er målrettet samfundskritiske funktioner, herunder kontinuerlig drift, vagtaktiviteter og fx hospitals- og forsyningsområder. Medarbejderen skal være omfattet af rådighedsvagtbestemmelser, og samtykke kan til enhver tid trækkes tilbage.

Som udgangspunkt kan arbejdstiden med opt-out i gennemsnit være op til 60 timer over fire måneder, med mulighed for længere referenceperiode og højere gennemsnit i særlige tilfælde. Flere overenskomster indeholder allerede bestemmelser, der først får virkning, hvis lovgrundlaget vedtages. Den udskudte ikrafttræden til 1. juli 2024 giver arbejdsgivere et kort, men reelt implementeringsvindue.

For at komme rettidigt på plads kan arbejdsgivere med fordel prioritere følgende skridt:

1. Vurdér og vælg et tidsregistreringssystem, der opfylder krav om objektivitet, tilgængelighed og fem års opbevaring.
2. Kortlæg funktioner, der potentielt er selvtilrettelæggere, og opdater ansættelseskontrakter ved eventuel undtagelse.
3. Gennemgå overenskomster for mulige opt-out rammer og forbered processer for frivilligt, tilbagekaldeligt samtykke.
4. Etabler interne kontroller, der sikrer korrekt registrering, adgang for medarbejdere og dokumentation ved tilsyn.