Den nye ansættelsesbevislov træder i kraft den 1. juli 2023

Den nye ansættelsesbevislov træder i kraft den 1. juli 2023

Ny ansættelsesbevislov implementerer EU-regler om gennemsigtige og forudsigelige vilkår. Oplysningspligten udvides, og der indføres materielle rettigheder om bl.a. bibeskæftigelse og forudsigelige arbejdsmønstre. Gælder fra 1. juli 2023 – arbejdsgivere bør opdatere kontrakter og politikker.

Anvendelsesområde og udvidet oplysningspligt

Den nye ansættelsesbevislov træder i kraft 1. juli 2023 og afløser loven fra 1993. Loven implementerer EU-regler om gennemsigtige og forudsigelige arbejdsvilkår og udvider både personkredsen og arbejdsgiveres informationspligter.

Reglerne gælder for alle lønmodtagere i ansættelsesforhold med gennemsnitlig arbejdstid over et begrænset omfang eller hvor arbejdstiden er uforudsigelig. Arbejdsgiver skal give de grundlæggende oplysninger om ansættelsesforholdet senest 7 kalenderdage efter tiltrædelse. Oplysningskataloget udvides bl.a. til også at omfatte andet fravær end ferie, uddannelse, variabel arbejdstid og sociale sikringsordninger.

Nye materielle rettigheder

Ud over dokumentationskrav indfører loven materielle minimumsrettigheder. Udgangspunktet er adgang til bibeskæftigelse, med mulighed for saglige begrænsninger af hensyn til fx sikkerhed og sundhed, beskyttelse af forretningshemmeligheder og for at undgå interessekonflikter.

Loven indeholder desuden regler om vilkår ved obligatorisk uddannelse og tiltag, der styrker forudsigelighed i arbejdsmønstre for medarbejdere med løsere tilknytning. Formålet er at skabe klarhed om tilkald, arbejdstidsvariation og planlægning, uden at ændre den overordnede aftalefrihed.

Overgang, overenskomster og employer compliance

De nye oplysningskrav gælder for alle nyansættelser fra ikrafttrædelsen. Allerede ansatte kan kræve supplerende oplysninger. De materielle minimumsrettigheder, herunder reglerne om bibeskæftigelse, gælder for alle medarbejdere fra samme tidspunkt.

Implementering kan ske via kollektive overenskomster, og på større overenskomstområder kan der – hvis den samlede beskyttelse er opretholdt – fraviges fra visse materielle regler. Praktisk bør arbejdsgivere revidere standardkontrakter, tilpasse politikker og medarbejderhåndbøger samt overveje differentierede kontraktmodeller for overenskomstdækkede og ikke-overenskomstdækkede medarbejdere. Hvor eksisterende vilkår ikke matcher de nye regler, kan kontrakttillæg om fx bibeskæftigelse og variabel arbejdstid være nødvendige.

Relaterede artikler

Gratis adgang til alle juridiske nyheder, artikler og opdateringer.
Opret dig gratis i dag, vælg dine fagområder, og få adgang til et skræddersyet nyhedsoverblik, der gør dig klogere – og holder dig foran.