Med § 7 i ansættelsesbevisloven er udgangspunktet, at medarbejdere kan have bibeskæftigelse, så længe arbejdstiden kan overholdes. Generelle kontraktklausuler, der forbyder sidejob eller kræver forhåndssamtykke, kan ikke længere opretholdes. Grænsen går fortsat ved illoyalitet og konkurrerende aktiviteter, som kan udløse ansættelsesretlige sanktioner.
Retten til bibeskæftigelse efter ansættelsesbevisloven
Bestemmelsen gennemfører EU’s arbejdsvilkårsdirektiv og forbyder arbejdsgivere at hindre sideløbende beskæftigelse eller at sanktionere medarbejdere, hvis den aftalte arbejdsplan respekteres. Der gælder undtagelser ved særlige omstændigheder, eksempelvis hensyn til sundhed og sikkerhed, beskyttelse af forretningshemmeligheder, integriteten i offentlig forvaltning eller for at undgå interessekonflikter. Listen er ikke udtømmende, men enhver begrænsning skal være saglig og proportional.
Kontrakter bør tilpasses, så standardforbud mod bibeskæftigelse fjernes. Arbejdsgiver kan stadig opstille krav i særlige situationer, men de skal være konkret begrundede og afspejle et reelt driftsmæssigt eller sikkerhedsmæssigt behov. Klare interne retningslinjer, der beskriver oplysningspligt, vurderingskriterier og interessekonflikter, kan understøtte en lovlig og forudsigelig praksis.
Loyalitet og grænser til konkurrence
Loyalitetspligten indebærer, at medarbejderen ikke må handle på en måde, der kan skade arbejdsgiverens interesser. Sidejob er som udgangspunkt lovligt, men konkurrerende virksomhed er illoyal. Det omfatter ansættelse hos en konkurrent, levering til arbejdsgiverens kunder udenom ansættelsen eller etablering af egen virksomhed i direkte konkurrence.
Loyalitetspligten gælder også i opsigelsesperioden, herunder ved fritstilling. Medarbejderen må derfor ikke igangsætte konkurrerende aktiviteter før udløbet af opsigelsesperioden, medmindre der foreligger gyldig aftale, som lovligt tillader dette.
Bortvisning og retspraksis
Østre Landsret (U.2024.4337Ø) godkendte bortvisning af en vagtfunktionær, der under ansættelsen stiftede et vagtselskab med samme ydelser og forsøgte at rekruttere kolleger. Retten fandt adfærden klart illoyal og væsentligt misligholdende. Modsat fandt Vestre Landsret i U.2007.2482V, at en tekstforfatters opdatering af egen hjemmeside med arbejdsgiverens kunder var illoyal, men ikke grov nok til bortvisning.
I en nyere VL-dom af 1. juli 2025 havde en webassistent en mindre webshop uden konkurrence med arbejdsgiveren. En klausul om, at al arbejdskraft skulle anvendes i virksomheden, og at andet lønnet erhverv krævede samtykke, medførte misligholdelse, men ikke væsentlig nok til bortvisning. Efter § 7 ville kravet om samtykke næppe være lovligt, og misligholdelse derfor tvivlsom. Praktisk bør arbejdsgivere foretage en konkret, dokumenteret proportionalitetsvurdering, opdatere kontrakter og håndhæve alene ved egentlig konkurrence, væsentlig forstyrrelse af arbejdstiden eller påviselige skadevirkninger.
